Bogen giver et overblik over den seneste udvikling for vertikale aftaler i konkurrenceretlig belysning og bidrager dermed til debatten om, hvor konkurrenceretten inden for vertikale aftaler befinder sig i skivende stund.

Visse vertikale aftaler gør det muligt at: ”(...) forbedre den økonomiske effektivitet inden for en produktions- eller distributionskæde ved at muliggøre bedre koordinering mellem de deltagende virksomheder. De kan navnlig medføre en reduktion af parternes transaktions- og distributionsomkostninger og optimere deres afsætnings- og investeringsniveau.” (Kfo 330/2010).

Dansk ret indeholder ikke nogen generel lovgivning omkring vertikale aftaler. Med en grundlæggende aftalefrihed i dansk ret betyder det, at man som udgangspunkt frit kan aftale og indgå kontrakter på de vilkår, parterne måtte ønske. Visse typer af vertikale aftaler er dog specifikt reguleret i dansk ret – dette ses blandt andet i kommissionsloven, handelsagentloven og benzinforhandlerkontraktloven.

Vertikale aftaler er dog på samme måde som horisontale aftaler omfattet af konkurrenceretten, og derfor bør kontraktparter være yderst opmærksomme på, at de vertikale elementer, som kontrakten måtte indeholde, overholder konkurrencereglerne og retspraksis på området. Det har afgørende betydning for virksomheders udøvelse af deres hverv at få klarlagt, under hvilke lovgivningsmæssige rammer de agerer – særligt når konsekvenserne ved at overskride rammerne kan have indgribende konsekvenser.

Dette gør sig også gældende for vertikale aftaler, hvor domstole – både de nationale og inden for EU – jævnligt bliver anmodet om at definere de konkurrenceretlige begreber og præcisere, hvor grænserne går for virksomheders frihed til at bestemme indholdet af leverandør- og kundeaftaler.

Bogen er en dansk version af Vertical Agreements in EU Competition Law.