og kærlighed til de mennesker, han skriver om. Tiden taget i betragtning er det bemærkelsesværdigt, at han også har forståelse for tatere og romaer. Hans fortællinger fra havet er fuldt på højde med Drachmanns, og hans fortællinger fra heden kan godt sidestilles med Aakjærs. Meget af det, han fortæller om, forekommer ubegribelig fjernt, men det er ikke mere end hundrede år siden, at folk boede under de fattige forhold, han beskriver - i en verden, hvor en dreng på heden aldrig i sit liv havde set havet eller et træ.