steder lagt i hænderne på kirkens ansatte, og menigheden er tydeligt adskilt i de ’arbejdende’ deltagere (kirkens ansatte) og tilhørerne.

At vi alle sammen har et ansvar for gudstjenesten, og at vi alle er en vigtig del af den, er gledet i baggrunden. Med bogen Vi er alle præster for Vorherre opfordres menigheden til at dele ansvaret ud igen – med en understregning af, at gudstjenesten er menighedens gudstjeneste. Bogen er blevet til gennem besøg i forskellige sogne landet over, hvor menigheden spiller en aktiv rolle i fejringen af gudstjenesten; i forberedelsen, i gennemførelsen, men også i kirken liv uden for gudstjenestetid.

Der er bidrag og beretninger fra mange kirkefællesskaber – skrevet af både præster, menighedsrødder og frivillige. For læseren vil der være rig mulighed for at blive inspireret til at gøre gudstjenesten til et fælles anliggende.