har ingen alder. Lader sig ikke binde fast til siderne i en kalender, lader sig ikke hakke i stykker af menneskeskabte urværker. Én oplevelse kan erindres og føles mere til stede end nuet omkring mig.

Mens jeg sidder og skriver om mine oplevelser sammen med min mor og min far, forlader jeg rummet jeg er i, og vender tilbage til barndommens land – eller er det barndommens land der vender tilbage til mig? Begreber som frem og tilbage, oppe eller nede – mister deres betydning. Fortid og nutid bliver ét. Omslutter fremtiden, smutter ud og ind af hinanden - er ikke til at holde styr på.

KAOS, hvoraf verden fødes – igen og igen. Som bølger skyller erindringerne gennem mig. Jeg er sammen med mennesker som påstås at være døde, går på stier der er gengroede, bor i huse der tilsyneladende er forladt.

Erindringen udvælger det væsentlige, glemmer det ligegyldige."