Og når der nu skal være sådan en bagsidetekst i formatet at udgive en bog, skal den videre og allerede afslutningsvis lyde således for Vi lyttes ved …: 20 fortællinger forhåbentlig med masser af interessant indhold og dette kombineret med en eller anden form for position i forhold til det at være fortællinger. Sådan på et generelt niveau nødvendigheden af et metaniveau for overhovedet at kunne finde sig en plads. Og herfra må de så bare stå, som de fortællinger de er – ikke mere overstemme herfra at kommentere dem ud fra. Hermed er de blevet givet videre ud til læserne/lytterne.       

Lad mig gøre et kort ophold på dette særlige sted i rækken af min ledsagers historier. Hvorfor det nøjagtigt må blive her, skyldes, at der på begge sider af dette sted i tekstrækken står det samme antal af fortællinger. Oprindeligt i disse fortællingers liv fandtes et sådant punkt næppe, jeg bemærkede i hvert fald ikke dets tilstedeværelse, dengang da de blev mig fortalt. Ja, måske var der endog flere fortællinger end de, jeg her har givet videre (og fortsat i det følgende vil give videre, skal jeg huske at tilføje), det tror jeg faktisk, at der var – kan ikke huske det nøjagtigt – og i så fald bliver dette opholds fiktive karakter endnu tydeligere. Jeg kunne også have valgt at kalde dets karakter for løgnagtig – jeg nævner det bare.