VI RUS SALVE er et visuelt digt, der begyndte med en deling af kroppen. Stense Andrea Lind-Valdan sendte aftryk af sig selv til Ursula Andkjær Olsen. Ursula Andkjær Olsen svarede ved at kopiere sig selv i sin kopimaskine. Sådan begyndte en længere digital og fysisk korrespondance, der gradvist tilførtes flere og flere lag bestående af tegning, håndskrift og digital redigering i en kærlig og brutal forhandling af grænsefladen mellem ord og billede. Hver side får sin helt egen dunkle, surrealistiske eller overraskende stemning. De eneste konstanter er dybden og flerheden. Det er eksperimenterende formgivning samt en stærk og sårbar samtale mellem kroppen, skriften, tungen og materialet.