Det er mest af alt synd for det enkelte individ, men de mange pårørende til smerteramte kan også lide. Det koster samfundet dyrt, dette iform at utallige konsultationer ved egen læge, smertestillende præparater, operationer, tidlig førtidspensionering samt utallige af forskellige behandlinger uden at det egentlig nytter noget - snarere tværtimod vil jeg mene. Det er der måske netop en god grund til, fordi den herskende forskning inden for de gængse behandlingstilbud er tenderende til mangelfuld. At få stillet diagnosen kroniske smerter, beskriver i princippet blot at smerterne har haft en varighed på 3 måneder eller længere. Det siger altså intet om, at det aldrig kan blive bedre. Det, at fejle kroniske smerter er ikke farligt - det er følgevirkninger af dem, såsom: Ufrivillig isolering, søvnforstyrrelser, manglende bevægelse, stress og tankemylder, der kan blive farlige.