vi gennem vores barndom og ungdom skulle dele vores forældre med andre børn og unge. Institutionerne var blandt andet Søbysøgård, Den Lukkede Afdeling på Bråskovgård og som afdelingsleder på landets første ungdomspension, samt som forstanderpar på et børnehjem på Frederiksberg. Det kan ikke undgås at det har præget os i vores holdninger til mange ting her i livet, hvilket der reflekteres over i bogen.

Vores forældre fandt sammen omkring det sociale arbejde, som for dem begge blev mere et kald end et arbejde, men som også sled hårdt på dem. Som min far udtrykte det efter min mors død, så blev deres ægteskab afløst af et arbejdsfælleskab. Deres arbejde resulterede i et socialt engagement og samvær med mange andre mennesker, hvorfor vores hjem altid var fyldt med andre børn og unge.

Bogen er illustreret med mange autentiske billeder som illustrerer tidforløbet fra 1952 til 1974.