
Spar op til4 kr.
Bedste pris: 45,00 kr.Romaner og noveller
Vi vil altid have Paris
af L. Sherman
?/100
Billigst lige nu
45,00 kr.
hos Plusbog.dk

Spar op til4 kr.
Bedste pris: 45,00 kr.Romaner og noveller
Vi vil altid have Paris
af L. Sherman
?/100
Billigst lige nu
45,00 kr.
hos Plusbog.dk
Vælg udgave
Sammenlign priser

Vi vil altid have Paris
Forfatter: L. Sherman
Indlæst af Mathilde Eusebius & Mikkel Hansen
Format: Lydbog til download
ISBN: 9789180345774
Forlag: Risky Romance
Udgivet: 6. december 2021
Plusbog.dk
76,00 kr.
Gratis fragt til butik
Download straks efter køb
Booktok
77,00 kr.
Gratis fragt til butik
Download straks efter køb
Bog&ide
79,95 kr.
Gratis fragt til butik
1-3 hverdage
Forlagets beskrivelse
Bagsidetekst:
Julie fra Danmark er tilbage i Paris for første gang i mere end 10 år. Hun har læst fransk på universitetet, underviser i sproget på gymnasiet og har rejst i Frankrig, men er gået en stor bue uden om byernes by. Det er der en grund til. Han hedder François og er hendes ungdomskærlighed. Af en eller anden grund lokkede Paris særligt denne sommerferie. Alene går hun på opdagelse i Paris, genoplever sine yndlingssteder, mens hun skriver old-school breve hjem til veninden, Isabella.
François har ikke glemt sin danske Julie eller Juliette, som han kaldte hende. Forholdet holdt ikke. De ville forskellige ting og var ikke samme sted i livet. I dag ejer han en antikvitetsforretning i Quartier Latin. Han lever et liv med uforpligtende forhold, men mon ikke det er på tide, at der sker noget andet?
Kom med til en tur rundt i Paris, hvor vi ikke bare skal forelske os i byen, men i Julie og François.
Uddrag fra bogen:
Mit hjerte hamrede og bankede, og jeg lod mig dumpe ned på toilettet. Han var her. Lige her inden for rækkevidde. Men han var sammen med en kvinde; hans kæreste, måske endda hans kone. Det stak i brystet, og jeg blinkede et par gange for at holde tårerne væk. Der var jo ikke noget at græde over, men jeg var oprørt. Hvis jeg mødte ham, hvad ville jeg så sige? Kunne jeg bare gå tilbage derind, lade som om det var tilfældigt og sige: ”Nej, jamen gud, er det dig? Hvor sjovt.” Det var jo tilfældigt, jeg havde opdaget ham, men han havde ikke set, at det var mig. Jeg blev svimmel, lænede mit hoved mod det blomstermønstrede tapet og lukkede øjnene. Hans stemme kom tilbage. Den var aldrig langt væk.
”Je t’aime … Je suis fou d’amour. C’est toi … que toi. Amour de ma vie.”
Jeg elsker dig … Jeg er vildt forelsket i dig. Det er dig … kun dig. Mit livs kærlighed.
”Je t’aimais tellement,” hviskede jeg. Jeg elskede ham så meget, som mit unge hjerte kunne, men det havde ikke været nok.
Om forfatteren:
L. Sherman (f. 1977) debuterede som skønlitterær forfatter i 2019 med romance-serien: Fortabt i Aarhus. Bøgerne blev en stor succes blandt både læsere og anmeldere, og forfatteren har sidenhen udgivet Kærlighed & Bølgeskvulp, Du Var Min og Det Magiske Manuskript. Flere af forfatterens udgivelser er solgt til udgivelser i Polen, Spanien, Finland, Rusland og Norge. L. Sherman har siden sin debut plantet begge ben solidt på den danske romance-scene. Forfatteren er også anerkendt som børne- og ungdomsbogsforfatter og skriver disse under Ulrika Louisa Bjerregaard.
L. Sherman/Ulrika Louisa Bjerregaard er vokset op i Aalborg, men bor til daglig i Aarhus.
Ingen boganmeldelser ...Læs mere›
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Vi vil altid have Paris' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.718 andre anmeldelser af bøger.
8 bøger der minder om "Vi vil altid have Paris"
Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændtes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Vi vil altid have Paris" i genre, tema, handling og/eller stemning.
Ligesom i Vi vil altid have Paris handler denne roman om at vende tilbage til byernes by for at genfinde sig selv og fortidens glemte følelser.
Tilbage til Paris
af Veronica Henry
Hvis du nød beskrivelsen af en danskers møde med Paris, vil denne fortælling om kærlighed og kulturmøder i Frankrig vække den samme genkendelse.
Der er langt til Paris
af Karen Aabye
Jojo Moyes rammer den samme nostalgiske og romantiske atmosfære, hvor Paris danner den perfekte ramme om store livsvalg og dybe følelser.
Honeymoon i Paris
af Jojo Moyes
Hvis du elsker den sanselige gennemgang af Paris' gader, vil dette hyggelige besøg i et fransk konditori give dig den samme varme og eskapistiske følelse.
Det lille konditori i Paris
af Julie Caplin
Denne fortælling deler temaet om at starte forfra i Paris, mens man bærer på hemmeligheder, der langsomt bliver afdækket i de parisiske stræder.
Paris i mit hjerte
af Lucy Diamond
Oplev den samme blanding af personlig udvikling og byens magi i denne historie om at finde en ny vej i livet under de parisiske stjerner.
Under stjernerne i Paris
af Karolina Schützer
Denne bog fanger den samme følelse af at bruge Paris som et fristed efter hjertesorg, hvor byens atmosfære hjælper med at hele fortidens sår.
Paris. Kærlighed. Ost
af Victoria Brownlee
Præcis som brevskrivningen er central i din læseoplevelse, bruger denne gribende historie korrespondance til at knytte hjerter sammen på tværs af afstande.
En sidste jul i Paris
af Hazel Gaynor









