Via katastroferneNekrologaf Daniel Dencik

Nekrolog over den mandlige dæmon

Daniel Dencik taler dunder til den moderne mand, som i tidligere tider kunne drive det vidt, men som nu er blevet overhalet indenom af kvinden. Forfatteren blander Grundtvig og Oehlenschläger med Otto Brandenburg og John Mogensen på en måde, der både er pjanket og uforudsigelig, og uden den effektive, men også platte humor, kunne resultatet nemt være blevet banalt. I stedet er en rablende, kværnende og faktisk ganske læseværdig digtudgivelse. [Kort referat]

Jødisk humor?

Daniel Dencik blander høj og lav stil i denne på én gang morsomme og sørgelige skildring af en dansk jødisk drengs historie. Digtene rummer både 'bibelske velsignelser', populærkulturelle referencer og klichéer, der lige får et overraskende eller opsigtsvækkende twist. Mange vil nok føle sig provokerede af digtene, der dog rummer en stærk livsbekræftende pointe midt i alle elendighederne. [Kort referat]

Hellere en god trekant end en ond cirkel

Det er svært at finde en grimasse, der kan passe, når man læser Daniel Denciks sammenblanding af holocaust og en dansk-jødisk drengs udviklingshistorie. Forfatteren bruger en betydelig sproglig energi på at forene de to temaer, men det er vanskeligt at gennemskue hvad der er alvor og hvad der er provokerende platheder. [Kort referat]

"Dit servicesmil blomstrer stadig midt på munden"

Daniel Denciks langdigt er en gang 'gyngende ævl afbrudt af glimtvis knitren', der både vil en masse og samtidig ikke rigtig gider. Et på én gang ambitiøst og uambitiøst projekt, der fremfor alt ikke har 'syre og rå kraft nok i benene til sit lange tråd'. [Kort referat]