Som mange andre sår Luther (1483-1546) tvivl om kirkens dogmer om frelse ved fromhed, gode gerninger og køb af aflad, og kritiserer præsternes vellevned og grove materialistiske indstilling – først indenfor kirken, siden i åben strid med den ... ikke mindst fordi han er en stædig rad. Men hele tiden oplever han en kløft mellem det teologiske projekt, han har, og den åndelighed han selv længes efter at mærke.

I mørket skimtes et menneske, der så gerne vil, men har svært ved fuldt ud at forstå, at den retfærdige skal leve af tro. Ud af mørket dukker en flok tid- og aldersløse børn med alvorlige ansigter og insisterende øjne. Som tavse skygger, der aldrig bliver ældre, slår de følge med Martin Luther.    

Historien om den melankolske reformator fortælles fra dette mørke med afsæt i senmiddelalderens og renæssancens erfaringsverden uden senere tiders bedrevidende bakspejlsblik. Det er en historie om såkaldt ondskab og skyld i en tiltagende atmosfære af dæmoni og mistænksomhed, og om menneskers villighed til at påføre skade for egen vinding og frelse i en eller anden sandheds navn.

Smukt indbundet i kunstlæder, sidste værk fra forfatteren Oscar K., med vignetter af Dorte Karrebæk.