Uddrag fra bogen (Begyndelsen af Vibeke Tøjner): 

”...alligevel følte jeg et mærkeligt slægtskab med dette øde landskab, den hullede mark, der påafstand fremstod som tegn, hvor en linje ikke bare var en linje, men ladet med betydning – skyttegraven - en flod ikke bare var en flod, men dén flod, der som et grid stadig gennemløb området af nådesløs natur, besmittet af krigens fortælling.” 

”(...) Det var en kamp at male dette billede. Jeg vil aldrig glemme det. Alene i mørket december 1988 i et lille muret fritliggende atelier, der hørte til en legatbolig i Skagen. Et skønt sted, men isoleret fra verden og den mand, jeg lige havde mødt; jeg havde tiltvunget mig denne afstand for at male. Med drømme om familie og børn stod man dér, hvor havene mødes – usikker, uvis og dog euforisk med tanker om den kommende udstilling - nu var det hele alvor.” 

”(...) Man skal blotte sig som kunstner!” sagde en markant fransk forlægger og gallerist ved Rue Beaubourg, da jeg under endnu et arbejdsophold i Paris, september 1989, vovede at gå forbi og vise nogle tegninger - ”Man skal vise sig, og det kan De gøre bedre”; men turde jeg vise “mig”? Jeg skubbede maleriet foran og fortsatte. ” 

Bogen rummer: 41 farvegengivelser, heraf 15 dobbeltopslag med malerier og 22 sort hvid fotos (biografi).