kultur og børneopdragelse.



Mange tusinde forskere er aktive i denne kommunikation, men hvidbogen påpeger behovet for en yderligere modernisering af samfundets infrastruktur, så det danske samfund kan blive bedre rustet til globaliseringens udfordringer.



Grundlaget skal være en fri og åben adgang til videnskabelig information. Globaliseringen og nye teknologier betyder nye former for konkurrence. Derfor indeholder hvidbogen også bud på, hvorledes det er muligt at øge danske forskeres synlighed, så de ikke udkonkurreres af mere synlige udenlandske forskere.



Hvidbogen bygger på en skarp analyse af den aktuelle formidling. Formidlingens infrastruktur er kortlagt, og problemer og udfordringer er afdækket. Selve grundmaterialet er udgivet i to selvstændige bind: ""Fra universitet til samfund"" er tekstbindet, mens ""Selskaber og tidsskrifter"" er vejviser til de mere end 1.000 aktører.



Vi må konstatere, at den danske forskningsformidling langt fra er optimal. Derfor får samfundet ikke det fulde udbytte af de godt 11,5 mia. kr., som det offentlige årligt betaler til forskningen. Hvidbogen foreslår derfor en reform og fornyelse af den danske forskningskommunikation. Med en ringe indsats kan forskning både gøres mere tilgængelig og spredes mere effektivt bl.a. gennem internettet og de mange hundrede faglige selskaber.