til at navigere i spændingsfeltet mellem teori, videnskabsteori, institutionelle rammer og praksis. I en tid, hvor viden både er mere tilgængelig og mere omstridt end nogensinde før, er denne refleksion ikke blot relevant – den er nødvendig.

Hvor spørgsmålet om viden tidligere var relativt enkelt – med klare autoriteter som religion, videnskab og erfaring – er nutidens videnslandskab langt mere komplekst. I dag udfordres både troværdighed, autoritet og sandhed, og netop derfor er refleksion over vidensgrundlag og videnskabsteori afgørende for alle, der arbejder med pædagogik, undervisning og opdragelse.

Bogen analyserer viden om pædagogiske problemstillinger gennem tre centrale vidensformer:
• viden som teoretisk og abstrakt erkendelse, der søger universelle sandheder
• viden som samfundsmæssig konstruktion, hvor magt, diskurser og institutioner former det, vi anerkender som viden
• viden som praktisk og situeret kunnen, forankret i erfaring, krop og hverdagspraksis

Med afsæt i konkrete eksempler fra pædagogisk forskning og studier af pædagogisk praksis viser bogen, hvordan forskellige videns- og videnskabsteoretiske forståelser påvirker idealer for opdragelse, organiseringen af pædagogiske institutioner og det daglige arbejde med børn og unge.