Jeg kunne godt lide at løbetræne. Det foregik i områderne omkring ejendommen, hvor vi boede. På grund af mit arbejde, havde jeg kun mulighed for at løbe om aftenen. Dette irriterede politibetjentene i de små metalskure. De syntes ikke om, at jeg sprang rundt i området i mørke, og at de på denne måde ikke rigtigt kunne følge med i, hvad jeg foretog mig. Ind imellem måtte jeg derfor trave lidt, og det forvirrede dem endnu mere, at nogen bare kom gående gennem deres vagtområde. Ofte stak en politibetjent sit hoved ud af skuret. Han var blevet alarmeret af lyden fra mine løbesko og ville se, hvad det var, der bevægede sig i mørket. De forblev dog inde i deres små opvarmede skure.