Petrusca var med hele vejen, fra flugt hjemmefra, over blomsterbørnenes budskab om fred og kærlighed, over hash og hårdere stoffer, alvorligt misbrug, slumstorm og kollektiver, børnehjem og afvænning på psykiatriske hospitaler, til familiepleje, højskole og endelig en vej ud. Hun mødte mange forskellige mennesker, fra ulykkelige skæbner på børnehjemmet, over spændende mennesker i de alternative miljøer, til mange gode folk, som troede på hende og hjalp hende ud af misbruget og ind i et bedre liv.   

I dag er Petrusca 74 år, har fire børn, to plejebørn og elleve børnebørn. Et godt liv blev det - trods alt.         

Af og til fik vi tilladelse til at tage ind til Århus. Her gjaldt det selvfølgelig om at skaffe hash og andre stoffer, og måske var der basis for at score en sød fyr. Som regel gik turen pænt og artigt hjem om aftenen, ofte dog med stoffer i blodet, men det skete, at vi havde mod på flere oplevelser. Så gik turen til København, hvor vi gemte os i ”miljøet” og levede det ”søde” hippie- og junkieliv i nogle uger eller måneder. Når vi så blev opsporet og indfanget, kom vi på Sundholm, som var et opsamlingssted for folk som os, der skulle hjem til – eller fordeles på – landets institutioner. Sundholm var altid hyggeligt, for man kunne være ret sikker på at møde venner og bekendte. Og så vankede der flyvetur tilbage til Tirstrup og de trygge rammer på Bøgholt. Det var ren win-win-win: spændende tur til København, møde med vennerne på Sundholm – og så en flyvetur.