Visdommen blev skabt forud for alt andet, siger de gamle jødiske tekster. Visdom er mere end viden. Visdom er at forbinde forstan­dens fornuft med hjertet. Fortid og nutid har tydeligt vist, hvor katastrofalt det kan gå, når magten overgår til enten de hovedløse eller de hjerteløse. Det er grundlæggende indsigt, når blikket i vore uddannelser rettes mod fremtiden og fremtidens fællesskaber.

Bogen giver svar på, hvor en fælles vilje til visdom findes inden for så forskellige områder som forsvar, politik, ledelse, teater, fødevarer, energi, klima, digital dannelse, religion, historiesyn, gymnasieuddannelser, modersmål og fremmedsprog, kulturmøde, kunst, velfærd, teknik og naturvidenskab. Den illustrerer, hvorledes mange traditionelle faglige og begrebsmæssige grænser i højere grad end tidligere er under nedbrydning og ombrydning.

Videnskab og kunst er således afhængige af hinanden, fritid og arbejdsliv væves sammen, dansk og engelsk bliver modersmål, risici og fremskridt er forbundne kar, og humaniora, samfundsvi­denskab og naturvidenskab udgør komplementære måder, hvorpå vi begriber den sammensatte virkelighed, og sætter os i stand til at skabe pejlemærker og orienteringspunkter for fremtiden.

Viljen til visdom er aktuel debatbog udgivet i anledning af Odense Katedralskoles 725 jubilæum. Bogen henvender sig til den generelle læser med interesse bl.a. for gymnasieskolens betydning for dannelse og uddannelse i det 21. århundrede.

Fireogtyve personer fra kunstens, videnskabens og skolens verden har hver givet deres bud på, hvori viljen til visdom består, og hvad den betyder for det moderne samfund og det enkelte menneskes mulighed for at navigere i en kompleks, hurtigt skiftende og mod­sætningsfyldt verden.