I året 1942 bliver et uønsket barn født på Fødselsanstalten i Aarhus. Barnet døde ikke, selvom moderen havde gjort, hvad hun kunne, for at det skulle ske. Det blev heller ikke afleveret på Strib Børnehjem, som moderen ønskede. Graviditeten havde hun kun fortalt sin kusine om, før hun tog et job som husassistent i Sønderborg og først ville vende tilbage til sit barndomshjem, en gård i Gammelgab, efter fødslen. Hendes mor havde gennem kusinen fået nys om sagen og forlangte barnet hjem, og sådan blev det til, at den lille pige voksede op hos sin mormor, der drev gården sammen med sin søn, pigens onkel. Det blev en tid, hvor pigen fik masser af kærlighed fra disse to. Tragedien indtraf, da moderen, der nu var blevet gift, forlangte pigen “hjem”. Hun var nu i skolealderen, og barndommen ændrede sig til et mareridt. Hun blev misbrugt og oplevede, at hun ikke turde betro sig til dem, hun holdt allermest af. For det var da hendes skyld, ikke? Det sagde han i hvert fald, og så måtte det jo passe. Han var jo voksen.