I hans første digtsamling Ravnsort spirede et nyt ”jeg” lige så skrøbeligt frem. 

Med Vinterdigte har Jørgen Nancke gjort sig en bevidst anskuelse ”Jeg ved, hvad jeg har været – jeg ved, hvad jeg er”. En opvågning, som han udtrykker gennem poesi.  

”Den, der opfatter fremtiden som modvind, går i den forkerte retning” (Martin Held, professor). Jørgen Nancke beskriver modvind på fremragende vis – men lader sig ikke snigløbe. Han forbliver tro mod sin drøm om at skrive, han forbliver tro mod sin skabertrang og afstemmer på fineste vis sit talent i en retning, der bærer fremtiden i sig.   

Gert Radoor 

Priv. prakt. psykolog og coach         

Uddrag af bogen 

Frosne Blade 

Jordens blottede, bugtede blodåre er fast frosset til,   

og himmelen lægger nænsomt sit usynlige kuldeslør som et ligklæde hen over.

Iskold og døende hvid ligger den livløs mellem volde af stivnet, furet jord, 

mens naturens vintertårer tavst løber under de glasklare, sorte is-ar  

og som flygtige minder om sommer  

stikker sylespidser af strå op gennem dens kolde, glitrende krystalhud, 

og de knækkede siv støtter sig op ad hinanden i hviskende sorg,  

mens de frosne blade kaster sig lydløst i døden fra træskelletternes top.         

Om forfatteren 

Jørgen Nancke har bevæget sig fra den sociale arvs forkrøblende univers og ud til en plads i livets lys. Hans udvikling har været præget af mørke, melankoli og modvind, hvilket afspejles i teksternes dyb. Jørgen Nancke kan i dag opleves med både lyrik og musik – begge dele afspejler et levet mønsterbryderliv. 

Læs mere på: www.riverside.dk