afdækkede hendes historie. Jean-Jacques Felstein var fast besluttet på at rekonstruere Elsas liv i Birkenau og begyndte derfor at lede efter orkestrets andre overlevende i Tyskland, Belgien, Polen, Israel og USA. Førsteviolinisten Hélène, tredjeviolinen Violette, cellisten Anita og andre musikere hjalp ham til at afdække sin 20-årige mor midt i det værste helvede.
Historien er fortalt i to spor: Det ene, i nutiden, handler om undersøgelserne, det andet om Auschwitz og den ubegribelige hverdag, som musikerne beretter om. De fortæller om koncerterne, som deres liv afhang af, de endeløse prøver, slavearbejdere, der gik til arbejdet ledsaget af instrumenternes rytme, søndagskoncerterne, og om hvordan Mengele udvalgte de stykker i repertoiret, som han ville lytte til i pauserne mellem ’udvælgelserne’.
I denne bemærkelsesværdige bog følger Jean-Jacques Felstein i sin mors fodspor, og ved at fortælle hendes historie søger han at frigøre både hende og sig selv fra den smerte, der har ligget skjult i familien så længe.
Uddrag af bogen
Da en af mine onkler, familiemusikeren, fortalte mig, at min mor havde været en del af kvindeorkestret i Birkenau, var det, som om han sagde: ”Hvordan kunne du ikke vide det?” Lettere oprørt og lidt angerfuld bekræftede han, hvad jeg tænkte, og fortalte mig, at jeg sandsynligvis var det sidste medlem af familien, der hørte om det. Selvom det var sent – jeg var 35 år gammel – og Elsa var død næsten et kvart århundrede før, så var det min onkels ord i forening med det personlige arbejde, jeg havde påtaget mig, der på mange måder sendte mig på vej mod forløsning.
Om forfatteren
Jean-Jacques Felstein (1948-2015) arbejde 23 år i undervisningssektoren, indtil han blev leder for en kommunal afdeling, der arbejdede med beskyttelse af børn. Han spillede guitar i en hard rock-gruppe og gav talrige koncerter.
