vis de præmisser og strukturer i hvilke mennesket i dag lever i en politisk virkelighed og det er tekster, hvor skabelsen af fællesskaber står centralt.

I sit essay Virkelighedssans: Hannah Arendt om Kant og æstetik genaktualiserer professor i æstetik, Cecilia Sjöholm, Arendts begreb om virkelighedssansen som en fælles sans, der yder modstand imod autoritære grupperinger, som forsøger at så tvivl om verdens realitet ved at fabrikere fiktive virkeligheder. I den forbindelse fremhæves kunstens særlige evne til at artikulere og højne sansen for det liv og fællesskab, vi alle er del af.