Vitsvitaf Athena Farrokhzad

Hvidere end en nordlandsk vinter

Med imponerende sikkerhed fletter den svenske digter Athena Farrokhzad ’familieportræt, indvandrerdebat og sproganalyse sammen til en helhed’, der ’kredser om hudfarve og om forholdet mellem hvid og farvet, om forskellige former for vold, oplevelsen af fremmedhed og integrationens særlige mekanismer.’ Bogen er ’et lille mesterstykke af en digtsamling,’ som bruger andre virkemidler end Yahya Hassans, men sparker mindst lige så hårdt. [Kort referat]

Poesi mellem kulturer

Det står hurtigt klart, at svenske Athena Farrokhzad er en yderst raffineret poet, som elegant kan skifte ’tonefald fra resignation og dyb smerte til raseri og galgenhumor’ i disse digte om ’traumatiske oplevelser ved at være af anden etnisk baggrund samt stigmatisering og racisme i samfundet.’ Om det er det svenske eller det danske har ikke den store betydning. Denne anmelder kunne blive ved med at citere bogens replikker fra forfatterens familiemedlemmer, der umiddelbart lyder som brudstykker af dialog, men som ’i sig selv er koncentrerede digte, der med deres tone, metaforik og intertekstualitet på mesterlig vis udtrykker en hel livsholdning.’ Vitsvit er ’en gribende, raffineret, hårdtslående og nødvendig digtsamling.’ [Kort referat]

Volden er et sprog

Det er oplagt at sammenligne svenske Athena Farrokhzad med danske Yahya Hassan. Begge digter kritisk om islam, men de gør det på to vidt forskellige måder. Yahya Hassan er direkte, højtråbende og egensindig hvorimod Athena Farrokhzad er indirekte, lavmælt og opmærksom på familien og omgivelserne. Den svenske forfatterinde bør ligesom hendes danske kollega få mange læsere herhjemme. Bogen ’tilføjer en række afgørende nuancer i kultur- og værdidebatten, og ikke mindst kønsaspektet får en tiltrængt opmærksomhed’, og så formår hun at koge mange kloge bøger om ’den moderne verdens eksileksistens ind til ganske få linjer.’ [Kort referat]

Blegemiddel i syntaksen

Alle de forskellige betydninger titlen Vitsvit (hvid+suite) har på svensk er meget vanskelige at få med over på dansk, men hvidhed – eller hvidme som det også kan hedde – er et væsentligt tema i den iranskfødte svenske digter og kritikers Athena Farrokhzads ’polyfone familieportræt om eksilets konsekvenser.’ Replikker fra forskellige familiemedlemmer afløser hinanden, men deres tonefald er ens, ’uanset hvem der taler, fordi alt er filtreret gennem digterens egen erindring og genfortælling.’ Det polyfone er derfor kun umiddelbart, og digtsamlingen er i virkeligheden en monolog om fremmedgjorthed. ’Kun et stenhjerte kan ikke sympatisere med de følelser, der splitter og spolerer mennesker på flugt. Derfor er Farrokhzads digte vigtige, men på ingen måde unikke, som vidnesbyrd.’ [Kort referat]

VITSVIT AF ATHENA FARROKHZAD

Der er for mange fortielser i digtsamlingen ’Vitsvit’ til at fange melodien. Det svenske svar på Yahya Hassans digtsamling er en smuk og elegant udgivelse og har en historie om lang politisk debat bag sig. Men trods høje forventninger mangler bogen den ærlighed og modenhed, der kræves for at vække andre følelser hos læseren end medfølelse til digteren og hendes uforløste konflikter. [Kort uddrag]