og luderne huserer. Simon er kørt sur i sit forhold, og en dag bliver det for meget. Han pakker sin rygsæk og tager til Afrika. Ikke for at finde sig selv, men for at komme på afstand af sit liv, sin dysfunktionelle familie, kærligheden, dødsfald. Det, der møder ham, er kaos og tvinger ham til at konfrontere sig selv med sin fortid og med de overgreb, han har været udsat for – og dem han selv har udsat andre for.

Vold er en på mange måder brutal og arrig roman om, hvordan ofre bliver voldsmænd og omvendt. Om et opgør med de strukturer, der holder på en, de miljøer man som menneske tvinges ind i, selv opsøger og selv har ansvar for at forlade. Vold i alle mulige afskygninger gennemsyrer romanen, der bevæger sig fra det autonome miljø i halvfemsernes København, over Balkan, byernes by, Paris og ud på en retningsløs rejse gennem Vestafrika.

 

Pressen skriver:

»Imponerende og konsekvent roman.«
**** – Søren Kassebeer, Berlingske

»Han skriver stærkt, vulgært og smukt om livets store udfordringer og smertepunkter.«
***** – Svend Skriver, Kristeligt Dagblad 

»Klimakrisen og ulighedsproblematikken fylder godt op i romanen, som ikke er bange for politiske diskussioner.«
***** – Ekstra Bladet

»Det hele er meget dokumentarisk, og også meget holdningspræget og vinder virkelig ved, at forfatteren tydeligvis ved, hvad han snakker om […] På den måde er romanen på den ene side et opgør med den litteratur, som er bange for indhold og meninger, og på den anden side et opgør med den kunst, som udelukkende er interesseret i kontinentet som kulørt krydderi i deres egen eurocentriske og evindelige kunstkarriere (det, der et sted yderst satirisk betegnes som Mørkets Hjerte Inc.).«
***** – Mikkel Krause Frantzen, Politiken

»Peder Frederik Jensen skriver en prosa, der ikke fejrer sig selv, men bare arbejdsomt gør opmærksom på de problemer, der findes.«
– Kamilla Löfström, Information

»Vold er på mange måder komponeret over en klassisk udviklings- og dannelsesstruktur, hvor mødet med det fremmede former identiteten ved at gøre hovedpersonen bevidst om sig selv, sin historie og sit samfund.«
**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten