De mange miljøbeskrivelser er lige ved at tage magten over fortællingen, og så er selve plottet for svagt leveret
Virkelighedens tunge åg
'Man skal ikke ret langt ind i Jonatan Tylsgaard Larsens Honduras-krimi, før de første sitrende bevægelser af øjenlåg og mundvige omdannes til en uskøn grimasse i frustration over alt det, der går galt.' Hovedpersonen er ualmindeligt naiv, plottet er i bedste fald svagt og 'der er for mange mere eller mindre forstyrrende krøller på historien', som sikkert refererer til virkelige begivenheder i landet, men som ikke gør noget godt for fortællingen. Næste gang bør forfatteren gemme sin sikkert omfattende research af vejen og koncentrere sig om at skrive en krimi, der fungerer. [Kort referat]