Da vi tilbage i 1990 i Pandrup Rotary Klub – i anledning af 50-års-dagen for 9. april 1940 – søgte efter nogle gamle modstandsfolk, der kunne fortælle os om krigstiden, opdagede vi, at vi var ved at komme for sent; de fleste var allerede døde. Samtidig måtte vi erkende, at alle de lokale hændelser fra dengang var meget, meget mangelfuldt beskrevet. Vi gik derfor ufortrødent i gang, og efter gentagne overtalelsesforsøg lykkedes det at få de få tilbageblevne i gang med at skrive deres beretninger om, hvad de huskede. Disse beretninger samt to meget værdifulde redegørelser, en fra Klim og en fra Kaas, der begge blev skrevet kort efter befrielsen, er det stof, der danner skelettet i denne bog.  

Beretningerne giver tilsammen et indtryk af det enorme pukkelarbejde, egnens modstandsfolk påtog sig. Natlige våbenmodtagelser efter iskolde ventetider, rengøring af de modtagne våben, pakning og videreforsendelse til andre grupper rundt i Jylland. Dag efter dag, nat efter nat, sled de i krigens sidste halvandet år. Hverken det omgivende samfund, familien, vennerne eller det tyske militær, der var overalt, måtte opdage noget eller ane uråd. Alligevel skulle det daglige civile arbejde passes. Lægerne i grupperne måtte holde dem vågne og i live uden at gøre dem til narkomaner.