i nyere tid. På trods af tredive års lykkelig og turbulent kærlighed må Kika og Corin sande, at efter Corins hjertestop kan han ikke længere huske deres liv sammen. Kika fortæller om deres tid sammen med empati, humor og åbenhed. Gennem dagbøger og personlige breve træder begge parters private tanker og følelser om forløbet frem. Kika beskriver Corins sygdomsforløb, som involverer både kræft, hjertestop og hukommelsestab. Dette er derfor også en fortælling om at være pårørende til person, der ikke alene lever med alvorlig sygdom, men også har mistet ethvert minde om den fælles fortid– en sorg, som Kika beskriver med hudløs ærlighed.