Vulkanens skygge
Kirkeklokken holdt op med at ringe, og byens indbyggere stirrede op ad kirketrappen hvor en officer havde stillet sig an. Han var ikke ret høj, men temmelig bred, og som han stod der øverst på kirketrappen, gav han et indtryk af en meget stor mand. Soldaterne stod i en halvcirkel omkring ham med front mod de forsamlede mennesker. Endnu havde ingen den mindste anelse om hvad der ventede dem, kendte ikke officerens planer, vidste ikke at deres liv nu ville blive ændret for altid. Officeren løftede armen, og lidt efter lidt blev der helt stille på pladsen. Så sænkede han langsomt armen igen og begyndte at tale:
- Landsmænd, borgere i San Pedro. Hør efter. Det gælder jeres liv.
Han holdt en lille pause mens han kiggede ud over byens indbyggere.
- De står lige uden for jeres døre. De vil stjæle jeres afgrøder, jeres huse. De kommunistiske lejesoldater fra Cuba. De vil stjæle jeres kvinder! Lige nu gemmer de sig oppe i bjergene, men pludselig en dag, så er de her. De venter, venter og slår til.