Waltharius er et hovedværk i den tidlige middelalders latinske digtning. Det har internationalt været genstand for en livlig diskussion gennem mere end hundrede år, men er først nu blevet oversat til dansk. Værket stammer fra det 9. eller det 10. århundrede, sandsynligvis fra den tysksprogede del af det gamle frankerrige. Waltharius er et interessant vidnesbyrd om sammenstødet mellem lærd latinsk kultur og lokal germansk tradition i det unge Europa.

Digtet fortæller i formfuldendte latinske heksametre en historie med tilknytning til den germanske sagnkreds om Nibelungerne: Historien om den aquitanske kongesøn Walther, som på flugt fra hunnerkongen Attila må nedkæmpe en hær af frankere, herunder barndomsvennen Hagen, før han kan vende hjem med sin forlovede, Hiltgund. Walthers historie kendes til dels fra engelske, tyske og norrøne kilder, men den latinske version er den eneste fuldstændigt overleverede.

Fortællingen er drabelig, og den afleveres i et hurtigt og intenst tempo. Samtidig har den indslag af en burlesk humor, som har gjort det svært for filologer og litteraturhistorikere at afgøre, om der er tale om et seriøst heltedigt eller en parodi.

Oversættelsen er forsynet med noter og et perspektiverende efterskrift.