På de danske banegårde kunne man i tiden efter første og anden verdenskrig møde et gribende syn. Grupper af underernærede, pjaltede børn med skræmte blikke og et skilt om halsen. Det var de såkaldte wienerbørn, der blev sendt alene til Danmark – væk fra efterkrigstidens sult og nød – for at blive fedet op og få nyt tøj på kroppen hos en dansk plejefamilie. Nogle af dem så aldrig deres forældre igen.
Det anslås, at cirka 30.000 østrigske børn mellem 6 og 14 år fandt vej til Danmark i de private hjælpeaktioner, der blev iværksat efter de to verdenskrige. Hjælpen blev ydet i den bedste mening, for havde børnene ikke fået en tre måneders pause fra sult, nød og sygdom, ville mange af dem formentlig være døde. Omvendt kan man spørge, hvad det gør ved et lille barn med krigstraumer at blive sendt 900 kilometer væk fra sin familie – helt alene og uden at kunne sproget?
I Wienerbørn giver Elisabeth, Hilde, Kurt, Inge og Frantz deres personlige beretning om at være wienerbarn i Danmark, og hvordan det siden prægede deres liv. Hilde genså aldrig sin mor og sine søstre, efter hun var steget på toget til Danmark. Kurt blev adopteret af sin danske familie – varehusfamilien Daell – og skabte sig et godt liv i Danmark. Elisabeth spurgte mange år senere sin biologiske mor: ”Hvordan kunne du dog sende dit seksårige barn alene til et fremmed land?” ”Det var jeg nødt til. Ellers vidste jeg, at du ville være død,” lød svaret.
Bogen giver med sin fortællende stil og grundige research et lyslevende indblik i efterkrigstidens Europa og det unikke stykke hjælpearbejde, der fandt sted. Det er også en lille bid Danmarkshistorie, som hermed ikke får lov at gå i glemmebogen.
På www.wienerbarn.dk er det desuden muligt at læse flere historier og dele sin egen eller sin families historie om wienerbørnene.
Wienerbørn er bogen til alle dem, der blev grebet af ”Claras krig”.
Susanne H. Knudsen (f. 1972) er cand. mag. i tysk/internationale studier og medievidenskab ved Aalborg Universitet. Hun har siden 2002 arbejdet som journalist og er i dag freelancer for aviser, magasiner og ugeblade og tilknyttet Aalborg Universitet som journalist.
+ Læs mere
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Wienerbørn" i de 472 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En indsats ud over det sædvanlige
’Danmark har ikke det bedste ry for sin udlændingepolitik,’ men efter de to verdenskrige gjorde mange danske familier en stor indsats ved at åbne deres døre for fattige og forældreløse børn fra Østrig. Med journalistisk flair har Susanne Knudsen skrevet historien om dette halvvejs glemte nødhjælpsarbejde. Bogens kerne og bærende kraft er en håndfuld velfortalte historier om wienerbørn, som fik et godt liv i Danmark. Men omkring 30.000 børn kom hertil og bogen giver ikke noget helt klart billede af, hvordan livet videre gik for den overvejende hovedpart, der efter nogen tid blev sendt tilbage til Østrig. [Kort referat]
Selektiv barmhjertighed
Susanne H. Knudsen dykker ned i et nu næsten glemt kapitel af Danmarkshistorien med denne sympatiske bog om de tusindvis af østrigske og tyske børn, der både efter Første og Anden Verdenskrig blev sendt til Danmark 'for at få nogle måneders pusterum fra sult, fattigdom og trøstesløshed'. Nogle fortælletekniske svipsere og ubalancer til trods er det en ganske anbefalelsesværdig bog. [Kort referat]
Krigsbørn i Danmark
Med fem personlige historier som ledetråd beretter Susanne H. Knudsen om de cirka 25.000 østrigske børn, der efter de to verdenskrige fik et midlertidigt eller permanent hjem i Danmark. Det er formentlig de færreste, der har den store viden om dette bemærkelsesværdige, men lidt glemte stykke privat hjælpearbejde, så bogen dækker et hul i dansk historieskrivning og de mange fotografier og billedtekster er en fornøjelse at fordybe sig i. [Kort referat]
Flygtningetidens lange skygger
Susanne H. Knudsen fortæller via en række enkeltskæbner, om det omfattende hjælpearbejde, som private danskere deltog i efter de to verdenskrige ved at tage fattige østrigske børn ind i deres hjem. Man får et godt indtryk af hvor traumatiserende, men også nødvendigt, det kunne være for børn at blive trukket op med rode i den situation. Der er muligvis arkiver, som forfatteren med fordel kunne have undersøgt nærmere, for ’der er aspekter af historien, som vi ikke hører om, men som meget vel kunne være en vigtig del af forløbet.’ [Kort referat]
