før jeg blev født, jeg skulle have heddet Kjeld. Hm, men nu manglede jeg jo en vital del for, at Kjeld kunne blive et godt navn - så da min mor nu lå og læste Heidi-bogen, var det jo naturligt nok det, jeg kom til at hedde.
Hun fik mig klodset op med en flaske, da hun ikke havde tid til at amme og den slags pjat. Nu var det jo i 1965, og det var lige blevet populært med noget babymad, man skulle røre op, men jeg kastede blod op - far slog i bordet - babymaden røg ud, og jeg voksede op på havregrød, og den dag i dag føler jeg mig tryg og glad, bare jeg kan få havregrød med mælk.

Sådan begynder Heidi Tordrup sin fortælling om sit liv og så er tonen slået an til en både rørende og morsom bog.