Ydmygelsen, der forsvandt af Nils Bärenholdt

Spar op til

1 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Ydmygelsen, der forsvandtDa Danmark fik A-kasseraf Nils Bärenholdt


Arbejdsløshed og dagpenge er problemstillinger, der optager mange for tiden. Senest har Dagpengekommissionen afgivet et forslag til, hvordan dagpengesystemet bedst
"fremtidssikres" – et forslag, der i det store og hele blev vedtaget af et politisk flertal på Christiansborg.


Det er derfor blevet aktuelt at se tilbage og trække på vore historiske erfaringer.
Til lejligheden er Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv og Min A-kasse gået sammen om at fortælle historien om tiden omkring arbejdsløshedskassernes opståen og statsanerkendelse i 1907.

Resultatet er en fortælling om, hvordan det historisk set har været at leve som arbejdsløs, og hvilket syn samfundet har haft på arbejdsløse. Med nedslag i arbejdsløses egne fortællinger tydeliggøres det, hvorfor der ved etableringen af moderne a-kasser var så hårdt brug for at lindre den nød, som arbejdsløsheden vitterligt bragte.

Det er samtidig en fortælling om, hvordan a-kasserne blev skabt ud af politiske magtkampe, af stædigt kæmpende frivillige og af den ånd, som prægede arbejderbevægelsens første årtier. Det danske a-kasse-system er i den optik langt mere unikt end mange ofte går og tror.

Hovedpersonsagerne bag den kommende udgivelse er forfatter og historiker Nils Bärenholdt, Arbejdermuseet & ABA; historisk konsulent, ph.d. Søren Kolstrup, der er medforfatter til Dansk Velfærdshistorie; og redaktør Simon Bauer, der er HR- og Kommunikationschef i Min A-Kasse.


65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Ydmygelsen, der forsvandt" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Claus Bryld 10-01-2016
Letlæst ... en introduktion til et socialpolitisk område af stor vigtighed og aktualitet