Knap fjorten år gammel er Ymer større end en fuldvoksen mand i den allerøverste ende af skalaen. Han bliver derfor kaldt Ymer efter urjætten, og måske tager guderne den slags lidt for bogstaveligt. Ymer er piv uheldig med alt, der ikke indebærer våben, vold og almen fornuft, men til gengæld håbløs, når det gælder omtanke, forstand og dannelse. Ymer har tampet en kongesøn fra Svearland til mos, hvilket er godt. Til gengæld er han kommet på kant med sin våbenmester, sin far og ej at forglemme, jarlen af Arôs, hvilket er mindre godt. Og det bliver værre endnu. Han møder den ti år ældre skibskræmmer Aske, som først lokker ham i uføre og derefter hjælper ham med at flygte. Ymer sejler herefter med Aske, der ihærdigt forsøger at rette op på den gigantiske ynglings store fejl og mangler. Da Aske beslutter sig for at tjene kejseren af Miklagård (Konstantinopel), der efter sigende betaler med guld i fornuftige mængder, vil Ymer gerne med. Men vejen dertil er fyldt med bump, huller og et par sten i skoene.