kan bære med sig.
Moderen fortæller datteren om sin egen opvækst i en landsby, om alle de gamle traditioner og de vidt forgrende slægtsbånd. Hun beretter om sin første kærlighed og sin første store sorg, om uafhængighedskrigen og de ofre, der skulle til, før Rhodesia kunne blive til Zimbabwe. Hun beskriver sit folks fornedrelser og ydmygelser under det hvide styre, men hun videregiver også den styrke og frihedstrang, der førte til uafhængigheden.
På den måde bliver brevet til en roman, der tegner et nutidigt og levende billede af et land og dets folk. Og det bliver til en smuk historie om kærlighed og venskab mellem mor og datter.