beordrer, at omkring 150 afrikanere kastes over bord, så skibets ejere efterfølgende kan kræve erstatning for tabt last.
 
Zong! er lige dele sang, støn, råb, hyl, forbandelse og messen. Erindring, historie og jura støder sammen og forvandles til poetiske fragmenter, en klagesang, der som et anti-narrativ udvider grænserne for den poetiske form, hjemsøger glemslen og sørger over de glemte.