Aften hele dagen af Preeta Samarasan

Spar op til

144 kr.

68/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

Aften hele dagenaf Preeta Samarasan

Malaysia, begyndelsen af 1980'erne. Tjenestepigen Chellam bliver bortvist i vanære fra en velstående familie, beskyldt for at have forvoldt bedstemoderens død. Men hvad er der virkelig sket?
 
"Aften hele dagen" er en farverig, humoristisk, lyrisk og i grunden tragisk fortælling om seksårige Aasha og hendes familie. De er oprindelig indvandret fra Indien og bor nu i "Det Store Hus" i et gammelt velhaverkvarter i byen Ipoh. Her er det ikke kun omgivelserne, der minder om landets fortid som engelsk koloni med klar klasseopdeling, det gør familiens levevis også. De regner sig selv for overklasse, og til en sådan hører naturligvis en usædvanlig pæn overflade og ikke mindst tjenestefolk, som man regner for - og behandler som - skidt.
Tjenestepigen Chellam, som familien har "reddet" fra hårdt arbejde og tidlig prostitution, bliver først og fremmest sat til at tage sig af familiefaderens gamle mor, der forpester hendes liv på alle mulige måder. Da den gamle kvinde dør efter et uheldigt fald på badeværelset, beskyldes Chellam for ulykken og forvises. Bortvisningen er kulminationen på en turbulent tid i Aashas unge liv - et sjældent besøg fra hendes farverige, elskede, men håbløst forgældede og forlystelsessyge onkel, "Onkel Rumba", er endt skandaløst, med gråd og skænderier, og faderens og moderens ægteskab og offentlige ry har været tæt på opløsning, da det afsløres, at faderen har levet et dobbeltliv med en anden kone - endda en kineser, som den herskende klasse traditionelt ser ned på. Oveni det hele ser Aasha spøgelser: Det gamle hus er hjemsøgt af den skotske familie McDougall, der boede der engang, og Aasha fører samtaler om sit omtumlede liv med familiens datter.
Og der er nok at tale om: Aasha er nemlig den eneste, der ved, at der med forvisningen af den forsvarsløse Chellam er blevet begået en grusom uretfærdighed.
"Aften hele dagen" beskriver i både humoristiske og hjerteskærende detaljer, hvordan Aashas familie går under i hemmeligheder og løgne, på et tidspunkt, hvor Malaysia rystes af interne uroligheder mellem etniske grupper - især malajer og kinesiske indvandrere. Romanen er på samme tid en intim familiehistorie og en bred, eksotisk fortælling. Med sit levende, humoristiske og originale sprog er romanen præget af en overvældende fortælleglæde, som gør den til en stor læseoplevelse.
68/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Aften hele dagen" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Else Cornelius 30-07-2010

Hvad Aasha så

Samarasan har skrevet en læseværdig og sansende fortælling om Malaysia og en familie hvor tingene ikke er som de ser ud på overfladen. [Kort referat]

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Maria Sjøqvist 07-08-2010

Livet er en skrøbelig rose i hånden på en abekat

Velfortalt og raffineret amerikansk-malaysisk debutroman om en velhavende malaysisk familie og alle dens mere eller mindre skumle hemmeligheder. Men romanen er ikke kun grum underholdning. Den byder også på viden om Vestmalaysias historie og etniske grupper. Alt i alt er det en meget fyldig bog, hvor ikke en eneste side forekommer overflødig. [Kort referat]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Anne Chaplin Hansen 30-06-2010

Et krydret forfald i en fugtig hede

Som mange andre udvandret fra eksotiske lande skriver Samarasan om sin opvækst og erfaringer i sit hjemland. Hun skriver i et sansende og atmosfærisk sprog, men det bliver dog noget uudholdeligt i længden fordi næsten alle personer er dybt usympatiske. [Kort referat]

83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Henriette Rostrup 16-09-2010

Pirrende roman der taler til dine sanser

En skøn debutroman af den malaysisk-amerikanske forfatter Preeta Samarasan. Historien handler om 1980, hvor det hele ramlede for den velhavende indiske familie Rajasekharan. Om forsmåede drømme, skæbnesvangre fejltrin og ikke mindst om hvordan en seksårig pige prøver at begå sig i de voksnes verden. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Henriette Rostrup 29-12-2010

Ind under huden og i næsen

Preeta Samarasan skriver vidunderligt billedrigt og han får både eksotiske dufte og grimme lugte til at dampe op fra siderne i denne roman om en velhavende indisk families historie og dramatiske fejltrin. [Kort referat]

Ikke lagt online