De vilde detektiver af Roberto Bolaño

Spar op til

184 kr.

90/100
Fremragende bog
ifølge 6 anmeldere

De vilde detektiveraf Roberto Bolaño

Paperback-genudgivelse.
 
Nytårsaften 1975: Arturo Belano og Ulises Lima, stifterne af en avantgardistisk poesikreds, forlader Mexico City sammen med en ung prostitueret og historiens fortæller Juan Garcia Madero. Deres mål: at finde den hemmelighedsfulde og forsvundne digter Cesárea Tinajero. I hælene på dem er den unge prostitueredes alfons, og et uafvendeligt opgør venter i ørkenen.

De næste tyve år er de to digtere på flugt gennem fire kontinenter, sammen og hver for sig, og gennem interviews med alle de mennesker, de møder på deres vej, tegner der sig et billede af to drømmere, der forgæves forsøger at finde deres plads i verden. DE VILDE DETEKTIVER er på en gang hæsblæsende og eftertænksom, en vild og voldsom roman for alle der elsker litteratur.
90/100
Fremragende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "De vilde detektiver" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
I
Enestående god anmeldelse i Information
anmeldt af Mikkel Krause Frantzen 29-10-2010

En latinamerikansk beatnik

Denne første danske oversættelse af Bolaño, den nærmest mytiske chilenske forfatter, er litteratur og romankunst af mest ambitiøse og herligt inspirerende skuffe. Som med Borges - en forfatternes forfatter og en oplevelse på flere planer. [Kort referat]

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kristoffer Zøllner 14-01-2011

Fænomenet Roberto Bolaño

En hyldest til den vilde, hæsblæsende og sexede litteratur, som på over 600 sider og med flere end 100 stemmer beretter om ’indvoldsdigterne’ Belano og Lima, der hutler sig igennem i Mexico. Roberto Bolaños roman er kult og mesterværk på samme tid. [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Michael Bach Henriksen 04-12-2010

På farten med en latinamerikansk digter-vagabond

En hyldest til litteraturens magiske univers. Der er noget for enhver smag i denne perle fra den chilenske forfatter Bolaño, der først for alvor slog igennem posthumt. En ejendommelig semi-selvbiografisk roadmovie, som på begejstrende vis fortæller en historie om to unge mænd og deres flakkeri gennem 1970'ernes Sydamerika, Europa og Israel. [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Kim Skotte 24-10-2010
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bonnevie 10-12-2010

Den vilde jagt

Roberto Bolaño kan presse sproget til en hvilken som helst form. Det er blevet sagt, at man i overført forstand kan skære sig til blods på hans bogsider hvilket glimrende kommer til udtryk i denne lag-på-lag-roman om Latinamerikas diktaturer og jagten på en avantgardistisk digter med særlige evner. Romanen er sanseligt oversat af Iben Hasselbalch. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
LL
fra Litteraturlinjer
anmeldt 24-10-2017
En snurrende oplevelse, hvor man mister fodfæste, og det føles rart
Ikke lagt online