Kaptajn Dinesen 1 af Tom Buk-Swienty

Spar op til

229 kr.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Kaptajn Dinesen 1Kaptajn Dinesen #1af Tom Buk-Swienty

KAPTAJN DINESEN – ILD OG BLOD er en stor biografisk fortælling i to bind om den aristokratiske eventyrer, kriger, jæger, politiker og forfatter Wilhelm Dinesen (1845-95). Dinesen var i sin samtid kendt som ”Kaptajn Dinesen”. I dag er han måske bedst kendt som Karen Blixens far. Men kaptajnen fortjener i den grad sin egen plads i historien. Det var ikke fra fremmede, at hans verdensberømte datter fik sin eventyrlyst og fortælleglæde. Kaptajn Dinesens eget liv havde, som det fremgår af Tom Buk-Swientys nye værk, selv karakter af én lang, fantastisk fortælling.

Lydbogen er indlæst af Henrik Jandorf.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Kaptajn Dinesen 1" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Niels Houkjær 21-09-2013
Usvigelig grundighed og mageløst fortælletalent

Slagtebænk Dinesen

Tom Buk-Swienty tager med 'usvigelig grundighed og mageløst fortælletalent' læseren med til sidste halvdel af 1800-tallets Europa, hvor krige og politiske magtkampe blussede op for et godt ord. I centrum står den unge kaptajn Wilhelm Dinesen, som, besad 'en særlig evne til at befinde sig dér, hvor historiens store storme rasede.' Endnu tættere på hovedpersonen kommer vi forhåbentlig i biografiens anden del, som man 'kun kan se frem til med stor spænding og forventning.' [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lasse Horne Kjældgaard 20-09-2013
Fængslende ... stor detaljerigdom og scenisk effekt og bulder og brag i surround-sound
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Jes Fabricius Møller 20-09-2013
Det er en åbenlyst god idé at tage fat på Wilhelm Dinesen

Krig tager liv og giver mening

Med sin bog om Wilhelm Dinesen rehabiliterer forfatteren en væsentlig kultur, som er blevet glemt i det 20. århundredes historieskrivning, så det er en åbenlys god idé at tage fat på Dinesen. Bogen er en levnedsskildring, som benytter sig af fiktion, men er baseret på dokumenterbare oplysninger. Forfatterens styrke er beskrivelsen af de dramatiske tildragelser, der var centrum i Dinesens liv, men den kritiske læser kunne nok godt tænke sig nogle flere henvisninger til kildematerialet. [Kort referat]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Joachim Lund 20-09-2013
Det går over stok og sten, og man er glimrende underholdt

Nederlagets mand på bestandig flugt fremad

'Det går over stok og sten' i Tom Buk-Swientys historie om officeren Wilhelm Dinesen, Karen Blixens far. Der var krig og eventyr nok i hans liv til adskillige romaner og det er godt set af Buk-Swienty, som tilfældigt stødte på krigsveteranen Wilhelm Dinesens erindringer da han researchede på sit store værk om Slaget ved Dybbøl. Spørgsmålet er dog hvor meget der er fri fantasi i den medrivende fortælling. Wilhelm Dinesen var kendt som 'manden med røverhistorierne' og Tom Buk-Swienty holder sig ikke for god til at krydre med dramadokumentariske effekter, så bogen balancerer lige på grænsen. Men måske er det ikke så afgørende om det er den knasende sandhed, der står på hver side, så længe man er så 'glimrende underholdt' som man er. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Johs. H. Christensen 20-09-2013
Resultat af en imponerende grundighed og enorm flid

Dialog med en sfinx

Tom Buk-Swienty skriver med imponerende grundighed om hans eventyrlige liv, der synes at bringe ham omkring hver eneste væsentlig episode i sidste halvdel af 1800-tallets danmarkshistorie. Man rives med af den ubesværede og entusiastiske fortælling, men hovedpersonen selv synes hele vejen igennem underligt fraværende. Først til allersidst bliver der åbnet lidt op for hans indre liv. Indtil da forbliver Willhelm Dinesen en tavs guide igennem 'sindsoprivende krigshandlinger ude og hjemme i slutningen af det 19. århundrede.' [Kort referat]

50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 22-09-2013
Klassisk, solid underholdning

Dansk krigskarl

Godsejeren Wilhelm Dinesen var til stede i stort set alle krige i slutningen af 1800-tallet. Alene det gør Tom Buk-Swientys biografi til en underholdende sag, og forlaget er da også så sikre på succes, at bogen er delt i to hvoraf disse 500 sider kun er første bind. Nogle af bogens afsnit er trættende læsning, men forfatteren kan sit kram og 'skildringerne af Pariserkommunens brutale nedslagtning' er historiefortælling når det er allerbedst. [Kort referat]

Ikke lagt online