De mørke bånd af Nathalie Ostrynski

Spar op til

146 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere

De mørke båndaf Nathalie Ostrynski

Nathalie vokser op i et rødt rækkehus i Hadsten som datter af polske forældre.
Skammen løber gennem hendes opvækst. Hun krymper sig over farmor, der sidder i en lædersofa i Aarhus Vest. Over onkel, der hænger på det lokale værtshus. Over sin fars polske venner, der drikker vodka og fylder stuen med grovheder. Over det polske, der rumsterer rastløst inde i hende.
Men kan man løse sig fra sin families bånd?
Kan man flygte uden at krydse sit spor? 

De mørke bånd er en personlig fortælling om svarene, Nathalie finder, da hun begynder at grave i familien Ostrynskis selvpålagte tavshed, som har varet siden Anden Verdenskrig. Bogen handler om årtiers undertrykte følelser, der vikler sig ud og finder et sprog. Om et skrøbeligt greb om danskheden, når slægten er spredt som aske i vinden over de polske skove. Og om at skrive sig fri af sin egen hjemløshed.

Nathalie Ostrynski (f. 1980) er journalist. Hun er tidligere kulturredaktør på Berlingske. Hun har arbejdet som journalist på Berlingske og Kristeligt Dagblad.
66/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "De mørke bånd" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Marie Høgh 04-05-2024
Der går længe imellem, at man læser noget skrevet så velformuleret, melodisk, elegant og sansemættet

Hun bevæger sig rundt i familiens flossede landskaber

Nathalie Ostrynski leverer en fabelagtig fortælling om at forstå, formidle og finde fred med sit ophav. Hun voksede op i et rødt rækkehus i Hadsten som datter af polske forældre. På evig flugt fra sine families rødder. I sin nye bog kigger hun sin jødiske slægts indre grå landskaber direkte i øjnene. [Kort uddrag]

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Niels Krause-Kjær 27-04-2024
En sympatisk fortælling, men ingen rig familiehistorie

Noget er dramatisk. Meget er banalt

Nathalie Ostrynski er i »De mørke bånd« gået på jagt i sin families historie og den tavshed, den er omgærdet af. Det er en fortælling med potentiale, men noget kommer til at mangle. [Kort uddrag]