dyr og sære væsener drager han mod vest, hvor Den sorte Konge sidder, og himlen er sort af tordenskyer.
Citat fra bogen:
Han tager et skridt ind i denne mærkelige skov, der er så tavs, at man skulle tro, at lydene er forsvundet sammen med farverne. Det sære er, at han ikke længere føler sig syg. Tværtimod. Energi bruser i hans årer, uanede kræfter bobler i ham. I denne verden er han rask ..
I det samme knækker en gren bag ham. Han vender sig bort fra søen, fra sit nøgne spejlbillede, og stirrer mod skoven. Den er tavs og stille. Kirkegårdsagtig. Så lyder der endnu et knæk. Noget er på vej. Noget ..