Hundedreng af Eva Hornung

Spar op til

144 kr.

59/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

Hundedrengaf Eva Hornung

Romochka har taget alt det tøj på, han kunne finde i den tomme lejlighed, som han i så mange dage har overlevet helt alene i. En dag kom hans mor ikke hjem mere, og siden har 'Onkel' fjernet alle møblerne, men glemt ham. Nu har sulten drevet den lille dreng med den røde spand ud i byens iskolde gader.
Kold og bange følger han efter det første væsen, der viser ham venlig interesse – en stor, gul hunhund. I hælene på denne hund, gennem helt almindelige gader, forbi almindelige liv, krydser en ensom dreng en grænse, der normalt ikke kan krydses – og dårligt nok kan tænkes.
59/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Hundedreng" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 03-08-2013
En sjældent ægte og barsk realisme ... fascinerende og modig

Mowglis liv i Moskva

Det er bestemt ikke mærkeligt, at australske Eva Hornungs roman er blevet en international bestseller. Den bygger på virkelige begivenheder og handler om en russisk dreng – Romochka - der efter at være blevet forladt af sin mor og onkel bogstavelig talt går i hundene. Han har lært at holde sig fra mennesker, men de firebenede er der ingen, der har advaret ham imod, så 'da et kuld af vilde hunde indlemmer ham i deres beskyttede flok, følger han beredvilligt med.' Langsomt forandrer drengen sig til et hundeagtigt væsen med dertil hørende kropsbehåring, gøen og skarpe negle. Fortællingen er usædvanlig troværdig og mister kun en smule momentum til sidst, da et par velmenende psykologer 'forsøger at genintroducere hundedrengen eller drengehunden, som han er vokset til at blive, til civilisationen.' [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 16-02-2013
Velskrevet roman af australske Eva Hornung

Det indre dyr

Den fire-årige dreng Romochka bliver efterladt af sin mor, men overlever 'sammen med en flok hunde, som tager ham til sig.' Eva Hornungs roman beskriver fint og sanseligt drengens tætte forhold til dyrene og rejser samtidig væsentlige spørgsmål om vores dyre- og menneskesider. Lidt ærgerligt er det, at romanen stopper 'et sted, hvor det for alvor bliver spændende i mødet mellem det vilde og det civiliserede.' [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Lise Garsdal 16-02-2013
Bizart intimt storbyeventyr om en dreng, der bliver til en hund
33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Anna Libak 08-02-2013
Som litteratur lever bogen ikke
Jeg halvkedede mig de første mange sider
Ikke lagt online
83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 07-03-2013
En rystende historie

Danser med hunde

En lille dreng bliver efterladt i Moskva. Ingen vil vide af ham undtagen en stor gul hund, som bliver hans nye mor. Australske Eva Hornung har skrevet en rystende, moderne Mowgli-historie, som på overfladen handler om dyr, men på bunden om os mennesker og vores forhold til hinanden. Romanen har helt retfærdigt givet forfatteren et stort internationalt gennembrud. [Kort referat]

Ikke lagt online