I en lille flække ved Geimundsfjord i det nordvestlige Island driver en lille gruppe mænd fiskeri fra deres kuttere. Den yngste af dem, Halldor, er vokset op i Reykjavik, men rejste som ung nordpå til fiskerlejet. Halldor skriver dagbog om hverdagen i det lille samfund, hvor han føler sig tryg, samtidig med at han har en tiltagende fornemmelse af, at livet er et andet sted end dér, hvor han befinder sig. I håb om at få kærligheden til at komme til Geimundsfjord indrykker han en annonce om en husholderske i hovedstadsavisen, og det sætter skub i tingene. Et landskab er aldrig tåbeligt er en underfundig, humoristisk og varm fortælling om længslen efter at tage del i livet i stedet for bare at være tilskuer til det. En skøn lille roman om mænd, fisk og kærlighed!
Vi er stødt på 13 anmeldelser af bogen "Et landskab er aldrig tåbeligt" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 19-11-2017
En lysende og lun roman
Halldors fornemmelser for fisk
Det er ikke nemt at være en barket, tavs fisker, når man mest af alt drømmer om en kvinde. Sådan forholder det sig med Halldor i Bergsveinn Birgissons fine romandebut fra 2003. [Kort uddrag]
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 30-09-2017
Bevægende
»Nutiden er bare en fed idiot«
Vejret har ikke noget at gøre i romaner, men der er naturligvis undtagelser, sådan som det er med alle don’ts i litteraturen. Som i islandske Bergsveinn Birgissons »Et landskab er aldrig tåbeligt«, der er hans anden roman på dansk. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Birte Weiss 20-10-2017
En forfatter med stor fortællekraft
Fugl, fisk og kærlighed
Udkant. Underfundigt møde med naturkræfter, småbådsfiskere og en ildsprudlende præst ved verdens islandske ende. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Jes Stein Pedersen 07-10-2017
Store følelser, stor natur ... en historie af den slags, som islandske forfattere er så gode til at fortælle
anmeldt af Kristine Kold Vestergaard Strandsby 11-06-2018
En hjertevarm og rørende fortælling
Tabte solskinsdage ved Geimundsfjord
Fra en lille flække ved Geimundsfjord i det nordvestlige Island skriver den simple fisker Halldor dagbog om vejret, hverdagen, Gud og ensomheden, som præger tilværelsen ved det, der synes som verdens grænse. Et landskab er aldrig tåbeligt er en rørende fortælling, som slår rødder i sin læser og efterlader denne eftertænksom og med våde øjne. [Kort uddrag]
Et landskab er aldrig tåbeligt af Bergsveinn Birgisson
Halldors dagbog med optegnelser fra hverdagen i det lille fiskerleje i det nordvestlige Island er en stor læseoplevelse, rørende, tankevækkende og meget smukt fortalt. [Kort uddrag]