”Skriv om din far!” udbrød redaktøren. ”Det bliver en bog!”
”Min far?” svarede jeg. ”Han var der ikke. Man kan ikke skrive om en mand der ikke var der.”
Men han gør det alligevel, Morten Sabroe. Borer sig som en detektiv ned i historien om faren, der lukkede sig inde i et navn: Den Gyldenblonde. Han prøver at forstå den berømte mand, der kun var 16 år, da han mistede sin endnu mere berømte far, folketingsmanden og børnevennen Peter Sabroe, ved en togulykke i Bramminge. Var det såret, der fik ham til at lukke sig inde og blive fjern?
Hvad betyder det at vokse op med en far, man ikke kan nå? Går sviget i arv, eller kan man bryde mønstret? I en bevægende og gysende intens fortælling skriver Morten Sabroe om en far, der ikke kunne give kærlighed, men søgte den i det anonyme publikums klappende hænder.
Han retter også blikket hensynsløst indad: ”Hvilken far var du selv?”’Fadervor’ begynder, hvor Morten Sabroe gav slip i sin store bestseller ’Du som er i himlen’. Dengang beskrev han sit komplicerede forhold til en mor, som han elskede, hadede – og endte med at tilgive. Nu ta’r han i samme kompromisløse stil fat på forholdet til sin fraværende, berømte far.
Fra bogen:
’Jeg strakte aldrig hånden ud efter din, jeg sagde aldrig: ”Se mig, far!” Jeg stjal alle de hundredekronesedler fra din pung, og måske var det, for at du skulle få øje på mig og give mig en røvfuld. Jeg bad dig aldrig sige, at du syntes jeg var fantastisk, jeg bad dig ikke om noget, ikke så meget som et anerkendende blik, men der var én ting du kunne have gjort: du kunne have sparket den fodbold hen til mig. Hvis du havde gjort det, havde denne bog været løgn, det er den måske alligevel, men så er den ikke særlig stor. Den er til at leve med både for mig og for dig.’
(…)’
Jeg ved godt, du sidder og skriver, og at du er langt inde i din egen gyldenblonde verden, hvad fanden du så vil dér. Der er en ting, du skal vide: En dag bliver jeg en voksen mand som dig, jeg får børn, og det er meget muligt, at jeg ikke har fået nogle tricks med hjemmefra, det er også sandsynligt at jeg vil gøre det meste forkert, men én ting er sikkert, de børn jeg får, vil vide, hvem jeg er. Jeg vil stå lige foran dem, og jeg vil vise dem næsten alle mine udtryk. De vil se mig rase, grine, klovne, miste besindelsen, være ude af mig selv, men de vil ikke se mig græde. Det gør jeg i biografen, mens jeg glæder mig over, hvor stort og følsomt et menneske, jeg er.’
+ Læs mere
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Fader vor" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Far - din gamle nar
Morten Sabroe har skrevet ”et generøst virvar af magisk selvbiografisk skrift.” Det går hårdt for sig når forfatteren bokser ud efter sin far, men han lader slagene regne endnu mere nådeløst over sig selv i samme rolle. Af og til bliver springene i tid lidt forvirrende, men det er en lille indvending til en ”rå og energisk fortælling.” [Kort referat]
Arvesønnen
"Morten Sabroes erindringsværk er stærkt underholdende og helt mislykket": Han er en umådelig fremragende skribent, men faderen - som er bogens omdrejningspunkt - forbliver en gåde fra start til slut.Og når det kommer til faderrollen: Er Sabroe virkelig selv så meget bedre end sin far? Uanset disse forbehold er det dog stadig en god kunstners værk, som vi her har fat i. [Kort referat]
Søn af den gyldenblonde
Det er faderkomplekset, der driver værket i Morten Sabroes nye bog. Som den gonzo-journalist, han er, fylder hans egne kvababbelser meget, men det er ikke spor anstrengt. Det er derimod et morsom, anfægtet og tempofyldt opgør med fædreroller og med gonzo-kulturens egoistiske skyggesider. [Kort referat]
Sabroes store faderopgør
Journalisten Morten Sabroe gør i denne blanding af fakta og fiktion op med en fraværende faderskikkelse, som han alligevel ender med at spejle sig selv i. "Bogen fungerer bedst, når den er mest rasende, såret og selvdestruktivt retningsløs." Til gengæld er bogens indlejrede tilblivelsesfortælling ikke videre overbevisende, og generationsopgøret er ikke lige så vedkommende som eksempelvis Karl Ove Knausgårds opgør i 'Min kamp'. [Kort referat]
Den fremmede mand
Morten Sabroes litterære livtag med sin far er sine steder ”stærkt underholdende” med ”gribende og selvudleverende scener,” men bogens form er en gentagelse af en gentagelse i forfatterskabet. Det er langt fra første gang Morten Sabroe bruger afskyen for et journalistisk bestillingsarbejde som motor i en bog, og de populærkulturelle referencer og citater er også overbrugte virkemidler. Fortællingen taber i fatal grad flyvehøjde undervejs, portrættet af faderen får aldrig liv, og slutningen nærmer sig det krampagtige. [Kort referat]
Billedstormende Snugli-helt
Den trængende nødvendighed, der var til stede i Morten Sabroes portræt af sin mor, er ikke så allestedsnærværende i dette portræt af hans far, men det handler stadig om at 'se den mægtige fader eller moder som udsat', at frigive den far der er inde i det låste faderbillede, og så i lige så høj grad om den portrætterende forfatter. Dette stykke nyjournalistiske dokuprosa, med inspiration hentet fra rocklyrikken, har et drive der gør, at man er hurtigt igennem. Bogen vil tiltale dem, der kunne lide moderportrættet. [Kort referat]
