Hundrede børn af Fine Gråbøl

Spar op til

71 kr.

80/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Hundrede børnaf Fine Gråbøl

Fine Gråbøl har skrevet en rørende og dybt original roman om fællesskaber og en sangskole i frit fald. 

Året er 2003. Karl og hans venner Theo, Hüseyin, Anna og Isa går i sjette klasse på en sangskole hvor regler og rum langsomt er ved at gå i opløsning. Vi følger dem til aftenprøver med drengekoret, hos øre-næse-halslægen, og når de mødes og spiser slik på skolens toiletter i frikvartererne, langt fra gårdvagter og de voksnes verden. De leger S, P eller K, tegner hemmelige kort over skolen, opfinder klamme desserter og forsøger ikke at forvente for meget af deres forældre. En dag begynder skolebygningen at hælde, forviste brummerdrenge føres tilbage til koret, og englestøv daler ned fra himlen. Noget er ved at forvandles eller gå under. 

Hundrede børn er en roman om fællesskaber og en sangskole i frit fald. Det er en musikalsk fortælling om lydighed, oprør og børneliv, og om at være ensom blandt mange men aldrig helt alene. 

Fine Gråbøl er født i 1992 og debuterede i 2021 med Ungeenheden, som hun modtog Bogforums Debutantpris for. Romanen udkommer i 2024 i fem lande, bl.a. USA og Tyskland. Med skriftkollektivet BMS har hun udgivet digtsamlingen Knoglemarv lavendel i 2018.
80/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Hundrede børn" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Lone Nikolajsen 26-04-2024
En original og virkelig vellykket roman

Et drengekor i en porøs virkelighed

En suveræn 11-årig dreng fortæller om en prestigiøs sangskole, der i løbet af et skoleår forvandler sig fra genkendelig virkelighed til gotisk sceneri. [Kort uddrag]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Ida Dybdahl 27-04-2024
En boblende nydelse
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Ask Hansen 06-05-2024
Et kvantespring i forfatterskabet
Her er bogen, du skal give til nævenyttige familiemedlemmer, der spørger, hvad litteratur egentlig kan

Fine Gråbøl leverer et kvantespring i sit forfatterskab

Skolebygningen begynder at hælde, stolene må hægtes fast til hinanden, børnene bliver instrueret i at gå med skridsikre sko. Verden forvandler sig. [Kort uddrag]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 26-04-2024
Sugende intens

Skolen, der skrånede

Finesse. Fine Gråbøls anden roman er en sugende intens og sirlig skildring af et drengekor, der læner sig faretruende op ad fantastikken, indtil den omsider helt slipper gelænderet. [Kort uddrag]

83/100
L
Fremragende anmeldelse fra LitteraturNu
anmeldt af Mathias Bjerre Jürgensen 29-04-2024
Et meget sanseligt portræt af en barndom i 00’ernes Danmark
Snor sig om ens læsehjerte
83/100
LS
Fremragende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Mai Villadsen Ruby 01-05-2024
En drøm af en roman

HUNDREDE BØRN

’Hundrede børn’ danser tryllebindende med mystikken på kanten mellem rene og knækkede toner, barndom og ungdom, levende og døde. Hverken jordforbindelse eller solide fundamenter er en selvfølge i denne drøm af en roman, hvor engle kan forekomme. [Kort uddrag]