Kainaf José Saramago

Gud på vrangen

Nobelpristageren José Saramagos sidste roman vakte en del vrede i det katolske Portugal, da den udkom i 2010. Det forstår man godt, når man tager i betragtning hvilken behandling forfatteren giver Gud, men på den anden side har ateisten Saramago aldrig været særlig overbærende overfor 'religiøst præk' og han staver konsekvent Gud med lille g. Hvis man kan klare, at det er Gud, der får en lang næse i sidste ende, er denne 'tætte sørgmuntre fabel', der bringer brodermorderen Kain rundt i Det Gamle Testamente en formidabel afslutning fra en formidabel forfatter i en formidabel dansk oversættelse. [Kort referat]

Kain som hader Gud

I denne (sidste) fantastiske roman af den portugisiske mester José Saramago møder Adam og Evas førstefødte, Kain, en 'morderisk, hævntørstig, grusom, lunefuld og selvretfærdig' Gud i centrale episoder fra Det Gamle Testamente. Det er 'uhørt elegant prosa og sønderlemmende religionskritik.' [Kort referat]

Gud som psykopat

José Saramagos roman-afskedssalut er en 'ugudeligt morsom' magisk-religiøs satire over den evige konflikt mellem Gud og mennesket. Førstnævnte har i Saramagos' fortolkning 'rollen som ondsindet klovn' og selvom mennesket er repræsenteret ved brodermorderen Kain, der i romanens løb slynges igennem en række af Det Gamle Testamentes mest mindeværdige tableauer, er det os, der er de gode og de kloge. 'Temaet gennemspilles for fuld udblæsning, respektløst, karnevalistisk og med den bidende underfundighed, Saramago altid udviser, når han tager denne-eller hinsidige magthavere under ukærlig behandling.' [Kort referat]

Tordengud med dosmerhat

'José Saramago gør den gammeltestamentlige spektakelgud til en menneskelig dompap' i denne roman om den forviste brodermorder Kain, der med voksende skepsis ser hvordan Vorherre deler ud af sin vrede i Det Gamle Testamentes arketypiske beretninger. Vi er blandt andet i Sodoma og Gomorra, i Noas ark, i Babelstårnet og i nærheden, da Abraham skal til at slagte sin søn. Det lyder lystigt, men teksten mangler bulder og brag, og forfatteren kommer for hurtigt frem til romanens 'letkøbte pointe. Sammenlignet med de gammeltestamentlige fortællingers spektakel og paradokser virker det som flad kunst.' [Kort referat]

Gud på anklagebænken

Gud er på anklagebænken i Nobelpristageren José Saramagos prætentiøse, rodede, uoriginale og hadske roman om Kain. Han har tidligere gerådet i samme ateistiske boldgade, men her er der intet at hente for læseren andet end en radmager banalisering og vulgarisering af Bibelen. Episoderne fra Det Gamle Testamente 'bliver reduceret in absurdum og had og spot og medynk i en giftig blanding hældes ud over den læser, der måtte finde mening i at læse i bøgernes bog.' [Kort referat]