Kommer De som ven eller som interviewer?Interviewets historie i Danmarkaf John Chr. Jørgensen
”Kommer De som ven eller som interviewer?” spurgte Karen Blixen, da hun i 1941 skulle interviewes til Tidens Kvinder. Interviewets store læserpopularitet har ikke altid været modsvaret af faglig respekt. Kommer De som ven eller som interviewer? er den første sammenhængende beretning om interviewets historie i Danmark. Den er på en gang et stykke underholdende pressehistorie og en grundig indføring i interviewets forskellige former.
Den almindelige antagelse er, at interviewet blev lanceret i dansk presse af Henrik Cavling i Politiken i 1905. Men som John Chr. Jørgensen viser, blev interviewet introduceret i Danmark allerede i 1871-72. Modtagelsen var præget af en art modvillig fascination, der har holdt helt frem til i dag. Interviewet er en succesfuld, men tvivlsom genre.
I Kommer De som ven eller som interviewer? fortælles der om forfatterenqueter, samtalebøger, medieinterviews og selvinterviews. Og om ufrivillige, konstruerede, opdigtede og forbyttede interviews. Bogen indeholder desuden fyldige portrætter af det 20. århundredes store interviewere: Andreas Vinding, Christian Houmark, Knud Poulsen, Ninka, Peter Øvig Knudsen, Nils Thorsen m.fl.
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Kommer De som ven eller som interviewer?" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Dorte Remar 20-02-2010
En livret for svagtbegavede
John Chr. Jørgensen kortlægger i denne bog interviewets historie og udvikling i Danmark. Bogen indeholder blandt andet en interviewtypologi, portrætter af tidens store interviewere, henvisninger og registre og vil derfor kunne læses af mange. Et værk der fremstår både underholdende, lærerigt og debatskabende. [Kort referat]
John Chr. Jørgensen kommer rundt om både store danske interviewerprofiler, interviewets historie og genrer i `Kommer de som ven eller som interviewer?´, og som sådan skyder bogen i lidt forskellige retninger. Flere af bogens portrætter er veludførte, mens andre er lidt kedeligt formidlet, ligesom et par vigtige profiler overses. [Kort referat]
