At se og blive set
Forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek Alette Scavenius har givet sig selv den enorme opgave at dokumentere de 46 danske teaterhuse, der oprindeligt er bygget til det formål. En del kendte teaterbygninger er af den grund undladt, blandt andet Gladsaxe Teater. Det fjerner dog ikke meget fra bogen, som udover at dokumentere arkitekturen også går efter 'at beskrive forholdet mellem bygning og funktion og mellem sociale relationer og teatret. Hvad var det i det hele taget for en slags teater, der blev spillet i lige netop disse rammer – og for hvem?' Kurt Rodahl Hoppes fotografier og det historiske billedmateriale er udsøgt. [Kort referat]