Du har ingen bøger i din bogreol
64
64 (6)
X (0)
Trianglen af Jokum Rohde - forside

Trianglen


Af (Der er 26 andre titler af samme forfatter)


Romaner og noveller, 2016 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 64 ud af 100 er givet på baggrund af 6 anmeldelser af Trianglen. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Trianglen af Jokum Rohde - Hæftet bog Hæftet bog, 161 sider, ISBN: 9788779737884
Udgivet 11.05.2016 af Gyldendal / Tiderne Skifter. Vejledende pris: kr. 225,00
Trianglen af Jokum Rohde - Ebog (ePub) Ebog (ePub), ISBN: 9788702229400
Udgivet 13.01.2017 af Gyldendal / Tiderne Skifter. Vejledende pris: kr. 158,00
Forlagets beskrivelse af Trianglen

Efter en skilsmisse i København flygter den danske dramatiker Jerome til Stockholm. Her udvikler hans møde med skuespillerinden Sally Jünger - en opstigende stjerne på den svenske teaterhimmel - sig efterhånden fra betagelse til en farlig og mangetydig besættelse.
Mens Jerome i stigende grad mister grebet om sin egen virkelighed, føres læseren baglæns i hans liv, tilbage til København og Berlin i 1990´erne. Under en David Bowie-koncert pådrager han sig en invaliderende høreskade, som udvikler sig til en psykose.
Tilbage i nutiden og Stockholm oplever Jerome en tiltagende tvivl om sine følelser for Sally Jünger. Er hun overhovedet til? Findes hun, eller er hun kun en projektion af en vrangforestilling i hans hoved? 
Jerome må nu også flygte fra Stockholm, tilbage til København, hvor han i et sidste desperat greb efter at mestre sit eget liv opsøger sin kone og sine børn, som han ikke har set i mange år. Men i det hus, hvor han ved de bor, er det en fremmed, der åbner døren.

Jokum Rohde debuterede i 1994 med Istedgade-romanen Jonas´ Bog. Med teaterstykkerne Nero (1998), det prisbelønnede Pinocchios Aske (2005) og Manson (2011) - alle opført på Det Kongelige Teater - har Jokum Rohde slået sit navn fast som en af Danmarks mest talentfulde dramatikere. Trianglen er hans første roman i femten år.

Detaljer
  • Titel: Trianglen
  • Forfatter: Jokum Rohde
  • Første udgave: 11.05.2016
  • Seneste udgave: 13.01.2017
Find andre bøger ud fra denne bogs stikord
Skønlitteratur (15143) Teater (1695) Skilsmisse (1037) Skønlitteratur (14622) Religion (4284) Samtidsfiktion (3435) Spiritualitet (405) Religiøs litteratur (236)

Anmeldelser af Trianglen

67
Berlingske

Jokum Rohde skriver virkelig godt og malende

83
Jyllands-posten

»Det var egentlig ikke til at se, hvem der skar i hvem, hvem der dræbte hvem«

Der er masser af forvildelse og fortvivlelse i dramatikeren Jokum Rohdes teater-roman, der har en meget Jokum Rohde-lignende hovedperson. Han raver, sammen med en Søren Ulrik Thomsen-lignende ven, rundt i en by-labyrint med Trianglen som fikspunkt, men der er ingen oplyst udgang for hverken romanfigur eller læser. En fornøjelse er det ikke desto mindre at følge med på denne depressive indre rejse. [refereret af bog.nu]

50
Information

En rodebutik, men en virkelig livlig en af slagsen

50
Ekstrabladet80

Halvtynd sjus

To tredjedele af Jokum Rohdes kunstnerroman om dramatikeren Jerome er en ’halvtynd sjus’, men i en tredjedel af teksten ’lukkes der op for skæve sproglige indfald og surrealistiske parallelverdener, og det er i de her fortællelag, at den stærke alkohol gemmer sig i romanens cocktail.’ [refereret af bog.nu]

67
Weekendavisen

Intens og veloplagt

67
Politiken

Fantastisk