Romantasy-stjerne får ny aftale om fire bøger
Den amerikanske forfatter Devney Perry udvider sit forfatterskab med en ny dystopisk romanceserie. Serien har fået titlen City of Saint og er blevet solgt som en samlet aftale på fire bøger.

/titler/rites-of-the-starling-devney-perryDe engelsksprogede rettigheder gik til Bramble i USA og Tor Bramble i Storbritannien efter en auktion med otte interesserede budgivere, skriver The Bookseller.
Rettighederne blev formidlet af Georgana Grinstead fra Seymour Agency.
De fire bøger bliver selvstændige historier, som foregår i det samme univers og hænger sammen på tværs.
Første bind har endnu ikke fået en offentlig titel, men udgivelsen er ifølge Publishers Weekly planlagt til efteråret 2027.
Seriens centrale konflikt begynder med en pilot, der infiltrerer en rivaliserende fraktion for at hævne sin fars død. Undervejs opdager hun imidlertid, at fortællingen om helte og skurke måske ikke er så enkel, som hun troede – og at hun selv kan befinde sig på den forkerte side.
Dermed bevæger Perry sig ind i et mere dystopisk landskab, men hun fastholder det romantiske element, som har gjort hendes bøger populære.
Kombinationen af farlige magtkampe, moralske gråzoner og en central kærlighedshistorie placerer City of Saint tæt på den voksende bølge af romantisk fantasy og dystopisk romance.
Devney Perry har allerede skrevet mere end 50 kærlighedsromaner og beskrives på sin officielle hjemmeside som nummer et på New York Times’ bestsellerliste.
Hendes internationale gennembrud inden for romantasy kom med Shield of Sparrows, der indledte en planlagt serie om politiske alliancer, monstre og et arrangeret ægteskab.
Bogen findes også på dansk.
Shield of Sparrows – Det store træk udkom på Politikens Forlag i oktober 2025, og efterfølgeren Rites of the Starling – Ritualet er og udkommet.
Der er endnu ikke offentliggjort en dansk aftale om City of Saint.
Fik du læst:
- Alex Vanopslagh er klar med ny bog om den usynlige kraft bag Danmark
- Bestsellerforfatter bag bøger om seriemordere droppes efter alvorlige anklager
- Professor og forfatter Jason Arday fundet død kort før udgivelsen af sin nye bog
- Katrine Engberg vender tilbage med ny krimi: Denne gang begynder jagten hos en ensom førtidspensionist
- Maren Uthaug afslutter sin dystopiske trilogi med 1%