Året 1864 er mejslet ind i dansk selvforståelse og historie. Det er ikke uden grund. Tusinder faldt, drømmen om Danmark til Ejderen brast, og staten blev en nationalstat. Men nederlaget er tilskrevet langt større betydning end rimeligt er, og de generationer som voksede op i nederlagets skygge, skabte en misvisende fortælling om en harmonisk og konfliktfri Danmarkshistorie efter 1864.

Dette er en ny fortælling om, hvordan det moderne Danmark tog form. Fortællingen strækker sig fra tabet af Norge i 1814 til begyndelsen af 1900-t., på tærsklen til 1. verdenskrig, da de gamle europæiske imperier gik under, og de moderne nationalstater sejrede i det meste af Europa. Det er også en fortælling om, at det sagtens kunne være gået anderledes: Det var ofte uheld, tilfældigheder eller enkeltpersoners indgriben, som førte til netop den skæbne, som vi i dag kender som danmarkshistorien og til den selvopfattelse, vi kender som danskhed.

Mange kender, bl.a. på grund af Tom Buk-Swientys bøger om 1864, til Christian 9.s planer om Danmarks indtræden i det tyske forbund. Denne bog fortæller sensationelt nyt om den danske regerings forsøg på at skabe en skandinavisk stat, de svensk-norske kongers tilbagevendende forsøg på at blive danske konger og til de skandinavistiske revolutionsplaner i årene omkring 1864. Bl.a. begik både regeringen og centrale embedsmænd højforræderi, da de uden kongens, rigsdagens eller rigsrådets viden forsøgte at gøre Sveriges Karl 15. til dansk konge og Stockholm til unionshovedstad, mens andre havde planer om at genindføre enevælden ved et statskup.

Bogen bygger på flere års studier af et omfattende kildemateriale, hvoraf dele aldrig tidligere har været kendt af historikere.