gjorde navnet Churchill-Klubben kendt i det meste af verden, men deres vovemod og pionérindsats kostede dem dyrt.

Mange nye eller ikke tidligere anvendte kilder er grundlaget for denne bog, som går bag om heltefacaden. Udover den dramatiske fortælling om, hvordan drengene drev gæk med den tyske besættelsesmagt, kommer bogen tæt på deres traumatiske fængselsophold og på de lærere i fængslet, der blev deres reserveforældre. Alt sammen fortalt gennem drengene og lærernes egne breve fra fængselstiden.

I dag er alle medlemmerne døde, men deres liv, glæder fortælles bl.a. gennem interviews med familiemedlemmer og personer, der kendte dem både under og efter besættelsestiden.

Deres motto ”De voksne gjorde jo ingenting; derfor måtte vi gøre noget” synes at have evig relevans.

Bogen er velillustreret.